Undervisningstilbud til mennesker med følger efter erhvervet hjerneskade
I undervisningen arbejder vi med viden om hjernen, forståelse for forandring og handlemuligheder
i det nye livsvilkår.
Det gør vi ved at sætte fokus på sprog og kommunikation, opmærksomhed, hukommelse
og indlæring, initiativ og strategi, sociale færdigheder og erkendelse.
Undervisningen tager udgangspunkt i kursistens ressourcer, potentialer og faglige
niveau.
Undervisningens fokus er, at kursisten får et større alment og personligt grundlag
at vælge og handle på.
Undervisningen foregår på små hold, hvor der opstilles mål og udarbejdes en individuel
undervisningsplan.
Undervisningens mål er at give kursisten nye muligheder for et aktivt liv – og for
øget deltagelse i samfundslivet.
Hvilke undervisningsforløb har vi pt.?
Kontakt koordinator eller afdelingslederen, for at høre mere om aktuelle undervisningstilbud.
Undervisningen
Undervisningen foregår i en enkel struktur. Aktuelle emner, sang, humor og tid til
refleksion er naturlige elementer. Ofte vil elementer fra flere kurser indgå i det
samme forløb, som er naturligt afledt af den individuelle undervisningsplan.
Traditioner
To gange årligt afholder vi et arrangement med relevante oplæg for målgruppen, hvor
vi både gør brug af interne og eksterne oplægsholdere.
Henvendelse til;
Koordinator: Heidi Hansen Carstensen på telefon 2056 5827 eller på mail heihcar(a)toender.dk.
Afdelingsleder: Kira Persson på telefon 2131 6614, eller på mail: kpers(a)toender.dk
Undervisningen foregår i VSU's lokaler på Ribelandevej 62, 6270 Tønder. Undervisningen er gratis for borgere i Tønder kommune. Der ydes befordring jævnfør bekendtgørelse.