Motor & Metal værksted
Eleverne får muligheder for at udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe,
fremstille produkter med æstetisk og funktionel værdi.
Som elev på Motor- & metal værkstedet deltager du i det obligatoriske §17 Sikkerhedssvejse
kursus.
På værkstedet kan eleverne tilegne sig ny viden og færdigheder om ”metaller” gennem
smedning og designprocesser samt praktisk undervisning på værkstedet med primært metal.
På værkstedet lærer- og arbejder vi med forskellige køretøjer: personbiler, Go Karts
og traktorer.
Eleverne oplever faget ved at lære og forstå samspillet mellem ide, tanke og handling
frem til et færdigt produkt.
Undervisningen på Motor- & metal skal bidrage til at eleverne udvikler tillid til
egne evner og muligheder, som kan kvalificere og inspirere eleverne i forbindelse
med uddannelses- og jobvalg.
Der udstedes OCN beviser, som dokumentation for elevernes praktisk-faglige kundskaber.
Træværksted
Eleverne vil gennem den praktiske undervisning kunne udvikle og tilegne sig nye kompetencer. Eleverne vil i processen også kunne udvikle de sociale kompetencer gennem et tæt samarbejde med andre elever og undervisere.
Eleverne vil lære om sikkerhed på værkstedet i form af korrekt brug af værnemidler, sikkerhed i og omkring arbejdsområdet, samt korrekt brug af håndværktøj og maskiner. Der vil være en oplæring i brugen af håndværktøj og der vil efterfølgende være mulighed for at arbejde med selvvalgte opgaver, hvor eleverne lærer at arbejde mere selvstændigt med f.eks. idéudvikling, konstruktionstegninger, modelopbygning, træsorter og overfladebehandling. Der vil være en gennemgående struktur på værkstedet, som eleven dagligt hjælper med at holde ved lige ved hjælp af fokus og koncentration i opgaverne, samt hjælpe til med den daglige rengøring.
Der arbejdes i praksis med de udvalgte eller selvvalgte opgaver, hvor udfordringer i forhold til opgaverne løses undervejs. Eleverne der arbejder med disse opgaver befinder sig på forskellige niveauer, og vil blive undervist på et niveau, hvor der er mulighed for yderligere udvikling af eksisterende- og nye kompetencer.
Der udstedes OCN beviser, som dokumentation for elevernes praktisk-faglige kundskaber.
Digitalværksted
I det Digitale Værksted betyder det ikke noget, om du er nybegynder og bare drømmer om at lave din egen t-shirt med print eller om du er fuldblodsmaker med avancerede teknologiprojekter i bagagen. Trangen til at skabe og lysten til at afprøve er det vigtigste. Her er vi ikke bange for at fejle. Faktisk, så går vi efter at fejle både tit og ofte - jo hurtigere man laver en fejl, jo hurtigere kan man rette den og prøve igen og dermed undgå at lave den samme fejl næste gang.
Vi arbejder med aktiv og håndgribelig undervisning med fokus på praktiske opgaver. Vi prøver ting af og undersøger hvordan ting virker. Vi skal også arbejde innovativt med prototyping, produktudvikling og idégenerering.
I undervisningen tager vi udgangspunkt i digital fremstilling - herunder programmering, design og animation/filmproduktion. Undervisningen foregår i fællesskab med andre. I fællesskab får vi nemlig bedre idéer end dem, vi kan skabe alene. Sammen har vi også langt flere forskellige evner, holdninger osv., som kan gøre vores projekt bedre. Helt konkret, så arbejder vi både med programmering af robotter og egne små computerspil, samt digital design og 3D-print af prototyper, laserskæring, digital fotografering og eksempelvis sublimations- og tekstiltryk. Vi arbejder også med hjemmesider, animation og videoproduktion, så der er nok at tage fat på.
Keramikværksted
Vores keramikværksted – et levende, kreativt fællesskab, hvor fantasien får lov at løbe frit, og hvor alle kan finde ro i at skabe noget med egne hænder. Her mødes du af duften af ler og en atmosfære, der indbyder til fordybelse, læring og kunstnerisk udforskning.
Vi har vores egen keramikovn, som gør det muligt at følge hele processen fra blød lerklump til smukt, færdigbrændt kunsthåndværk. Det giver eleverne en unik mulighed for at opleve håndværket tæt på – og forstå, hvordan form, struktur og glasur spiller sammen.
Vores dygtige keramiker står klar med både faglig ekspertise og inspiration. Her får eleverne en grundig introduktion til teknikkerne bag keramik, hvad enten det gælder formning, drejning, glasering eller dekoration. Undervisningen tilpasses altid den enkelte, så både begyndere og mere øvede kan udvikle sig og føle sig trygge i processen.
I værkstedet kan eleverne udleve deres kreativitet og skabe noget helt personligt. De kan lære at dreje deres egne unikke keramikstykker eller male på forglødet keramik, som allerede er klar til at få farve, form og personlighed. Hver elev får mulighed for at arbejde i sit eget tempo og fordybe sig i et projekt, der betyder noget for dem.
Keramikværkstedet er mere end et fag – det er et sted, hvor man kan koble af, udfolde
sig og opleve glæden ved at skabe fra bunden.
Her handler det om håndværk, kreativitet og den ro, der opstår, når man lader hænderne
tale.
Kreaværkstedet
I vores kreaværksted åbner vi dørene til et farverigt univers af idéer, materialer og håndværk. Her arbejder vi med alt fra smykkedesign til syning, strik og mange andre kreative udtryksformer – og eleverne får mulighed for at udforske, eksperimentere og skabe i deres eget tempo.
Undervisningen i kreaværkstedet tager udgangspunkt i nysgerrighed og lysten til at
lære.
Eleverne kan designe og lave deres egne unikke smykker, lære de grundlæggende teknikker
inden for syning og håndarbejde, eller give sig i kast med kreative projekter, der
udfordrer fantasien.
Vi guider dem gennem hele processen, uanset om de er nybegyndere eller har kreative
erfaringer i forvejen.
Værkstedet er indrettet som et trygt og inspirerende rum, hvor der er plads til både
fordybelse og fællesskab.
Her kan eleverne slippe kreativiteten løs, mærke roen ved at arbejde med hænderne
og opleve glæden ved at skabe noget helt personligt og håndlavet.
Kreaværkstedet producerer også forskellige produkter, der sælges i Tønder Ungdomsskoles vejbod. Det giver eleverne mulighed for at se deres arbejde blive til glæde for andre – og opleve stoltheden ved at bidrage til et fælles kreativt projekt.
Her handler det om at kombinere fantasi, håndværk og fællesskab – og skabe et sted, hvor alle kan være med, uanset erfaring.