7492 8330 // ungtoender@toender.dk

Syn

Synskonsulenten tilbyder
Rådgivning/vejledning, afprøvning/bevilling af hjælpemidler samt undervisning
Med et nedsat syn eller blindhed opstår der typisk vanskeligheder i dagligdagen. Med den rette rådgivning/vejledning, brug af synshjælpemidler, indlæring af ADL eller mobility, vil vanskeligheder relateret til synet, ofte kunne afhjælpes. 

Målgruppe
• Voksne med et væsentligt synshandicap. Om synshandicappet er væsentligt, vurderes ud fra øjenoplysninger fra en øjenlæge.
• Blindfødte eller blindblevne voksne borgere. 
• Unge under uddannelse med et væsentligt synshandicap.
• Erhvervsaktive borgere med et synshandicap. 

Indsatsen for børn i alderen 0-17 år med et synshandicap varetages af synskonsulenter i Bov på tlf. 7376 6000.
Ved behov for specialoptik som filterbriller, lupbriller og TV-kikkertbriller, henvises til sagsbehandlere af kropsbårne hjælpemidler på tlf. 7492 8054.

Hvordan
• Efter en udredende samtale, typisk i borgers hjem, planlægges det videre forløb.
• For erhvervsaktive borgere, vil udredningen og efterfølgende tiltag, foregå på arbejdspladsen.  Visitering til et forløb vil ske via jobcentret. 
• Ud fra borgers behov afprøves relevante synshjælpemidler.
• I ADL undervisningen indlærer borgeren metoder/teknikker, så han/hun kan forblive så selvhjulpne som mulig i dagligdagen, trods et nedsat syn/blindhed.
• I mobility undervisningen indlæres metoder/teknikker, der gør det muligt at komme sikkert fra et sted til et andet på den mest hensigtsmæssige måde, selvom synet er væsentligt nedsat eller mistet.